Sammenhængen mellem tarmbetændelse, aldring og Alzheimers sygdomspatologi

I de senere år er forholdet mellem tarmfloraen og neurologiske sygdomme blevet et hotspot inden for forskning. Flere og flere beviser viser, at tarminflammation (såsom utæt tarm og dysbiose) kan påvirke progressionen af neurodegenerative sygdomme, især Alzheimers sygdom (AD), gennem "tarm-hjerne-aksen". Denne artikel gennemgår, hvordan tarminflammation stiger med alderen, og udforsker dens potentielle sammenhæng med AD-patologi (såsom β-amyloidaflejring og neuroinflammation), hvilket giver nye ideer til tidlig intervention af AD.

1. Introduktion

Alzheimers sygdom (AD) er den mest almindelige neurodegenerative lidelse, karakteriseret ved β-amyloid (Aβ) plakker og hyperfosforyleret tau-protein. Selvom genetiske faktorer (f.eks. APOE4) er væsentlige risikofaktorer for AD, kan miljømæssige påvirkninger (f.eks. kost, tarmsundhed) også bidrage til AD-progression gennem kronisk inflammation. Tarmen, som kroppens største immunorgan, kan påvirke hjernens sundhed gennem flere veje, især under aldring.

2. Tarmbetændelse og aldring

2.1 Aldersrelateret nedgang i tarmbarrierefunktionen
Med alderen forringes tarmbarrierens integritet, hvilket fører til "utæt tarm", der tillader bakterielle metabolitter (såsom lipopolysaccharid, LPS) at trænge ind i blodcirkulationen og udløse systemisk lavgradig inflammation. Undersøgelser har vist, at diversiteten af tarmfloraen hos ældre falder, proinflammatoriske bakterier (såsom Proteobacteria) stiger, og antiinflammatoriske bakterier (såsom Bifidobacterium) falder, hvilket yderligere forværrer den inflammatoriske reaktion.

2.2 Inflammatoriske faktorer og aldring
Kronisk lavgradig inflammation ("inflammatorisk aldring", Inflammaging) er et vigtigt træk ved aldring. Intestinale inflammatoriske faktorer (såsomIL-6, TNF-α) kan trænge ind i hjernen gennem blodcirkulationen, aktivere mikroglia, fremme neuroinflammation og accelerere den patologiske proces ved AD.

og fremmer neuroinflammation, hvorved AD-patologi accelereres.

3. Forbindelsen mellem tarmbetændelse og Alzheimers sygdomspatologi

3.1 Tarmdysbiose og Aβ-aflejring

Dyremodeller har vist, at forstyrrelser i tarmfloraen kan øge Aβ-aflejring. For eksempel har antibiotikabehandlede mus reducerede Aβ-plakker, mens Aβ-niveauer er forhøjede hos mus med dysbiose. Visse bakterielle metabolitter (såsom kortkædede fedtsyrer, SCFA'er) kan påvirke Aβ-clearance ved at regulere mikrogliafunktionen.

3.2 Tarm-hjerne-aksen og neuroinflammation

Tarmbetændelse kan påvirke hjernen via vagale, immunsystem- og metaboliske veje:

• Vagal pathway: Tarminflammatoriske signaler transmitteres via vagusnerven til CNS, hvilket påvirker hippocampus og præfrontal cortex-funktionen.
• Systemisk inflammation: Bakteriekomponenter som LPS aktiverer mikroglia og fremmer neuroinflammation, hvilket forværrer tau-patologi og neuronal skade.
• Metaboliske effekter: Tarmdysbiose kan påvirke tryptofanmetabolismen, hvilket fører til ubalancer i neurotransmittere (f.eks. 5-HT) og påvirker kognitiv funktion.

3.3 Klinisk evidens

• Patienter med AD har en signifikant anderledes sammensætning af tarmfloraen end raske ældre voksne, f.eks. et unormalt forhold mellem tykvægget række/antibakteriel række.
• Blodniveauer af LPS er positivt korreleret med sværhedsgraden af AD.
• Probiotiske interventioner (f.eks. Bifidobacterium bifidum) reducerer Aβ-aflejring og forbedrer kognitiv funktion i dyremodeller.

4. Potentielle interventionsstrategier

Kostændringer: en fiberrig middelhavskost kan fremme væksten af gavnlige bakterier og reducere inflammation.

1. Probiotika/præbiotika: tilskud med specifikke bakteriestammer (f.eks. Lactobacillus, Bifidobacterium) kan forbedre tarmbarrierefunktionen.
2. Antiinflammatoriske behandlinger: Lægemidler, der er rettet mod tarmbetændelse (f.eks. TLR4-hæmmere), kan bremse progressionen af ​​AD.
3. Livsstilsinterventioner: Motion og stressreduktion kan opretholde balancen i tarmfloraen

5. Konklusion og fremtidsperspektiver

Tarminflammation stiger med alderen og kan bidrage til Alzheimers patologi gennem tarm-hjerne-aksen. Fremtidige undersøgelser bør yderligere afklare årsagssammenhængen mellem specifik flora og Alzheimers og udforske forebyggelses- og behandlingsstrategier for Alzheimers baseret på regulering af tarmfloraen. Forskning på dette område kan give nye mål for tidlig intervention i neurodegenerative sygdomme.

Xiamen Baysen Medical Vi hos Baysen Medical fokuserer altid på diagnostiske teknikker for at forbedre livskvaliteten. Vi har udviklet 5 teknologiplatforme - latex, kolloidt guld, fluorescensimmunokromatografisk assay, molekylær og kemiluminescensimmunoassay. Vi fokuserer på tarmsundhed, og voresCAL-test bruges til at detektere betændelse i tarmen.

Referencer:

1. Vogt, NM, et al. (2017). “Ændringer i tarmmikrobiomet ved Alzheimers sygdom.”Videnskabelige rapporter.
2. Dodiya, HB, et al. (2020). “Kronisk tarmbetændelse forværrer tau-patologi i en musemodel af Alzheimers sygdom.”Natur Neurovidenskab.
3. Franceschi, C., et al. (2018). “Inflammation: et nyt immun-metabolisk synspunkt på aldersrelaterede sygdomme.”Naturanmeldelser Endokrinologi.